Om Naturfagsmaraton
Lad dine elever slippe kreativiteten løs til Naturfagsmaraton – Danmarks største naturfagskonkurrence for 5. og 6. klasse. Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb, som består af fire opgaver. Eleverne arbejder med opgaverne på skolen og slutter forløbet med en konkurrencedag, hvor klassen dyster mod andre lokale skoler om de bedste løsninger på opgaverne.
Med Naturfagsmaraton ønsker vi at øge elevernes interesse og motivation for naturfag gennem undersøgende og praktisk undervisning på tværs af:
- Matematik
- Natur/teknologi
- Håndværk og design
Naturfagsmaraton kan bidrage til at skabe variation i undervisningen. Både hoved og hænder skal i spil, når eleverne arbejder med vigtige dagsordener, og alle kan være med. Det kan du læse mere om i denne reportage, hvor vi har fulgt Skægkær Skole i Silkeborg og deres arbejde med Naturfagsmaraton.
Sådan foregår Naturfagsmaraton
Naturfagsmaraton består af fire opgaver, som eleverne arbejder med hjemme på skolen frem mod den lokale konkurrencedag, hvor de dyster mod andre skoler om de bedste løsninger på opgaverne. Her kan du se, hvordan Naturfagsmaraton foregår trin for trin.
Tilmeldingen åbner
I juni åbner tilmeldingen til næste skoleårs Naturfagsmaraton. Det er lærerne, der tilmelder deres 5. og 6. klasse. Naturfagsmaraton tilbydes i de kommuner, som har en samarbejdsaftale med Naturvidenskabernes Hus.
Opgaverne offentliggøres
Når det nye skoleår starter i august, er opgaverne i Naturfagsmaraton klar til brug. Hvert skoleår byder på fire nye opgaver. Lærerne bestemmer selv, hvornår de vil arbejde med opgaverne, og hvordan arbejdet skal organiseres.
Forberedelse på skolen
På skolen arbejder eleverne med at undersøge, udvikle, teste og forbedre deres løsninger på opgaverne. Opgaverne i Naturfagsmaraton kan bruges på tværs af matematik, natur/teknologi og håndværk og design.
Lokal konkurrencedag
Elever og lærere møder op til den lokale konkurrencedag for alle skoler i kommunen, som er tilmeldt Naturfagsmaraton. Her dyster klasserne mod hinanden om de bedste løsninger på opgaverne.
Kåring af vindere
Konkurrencedagen slutter med kåring af vindere af de enkelte opgaver og en samlet vinder af Naturfagsmaraton. Lærerne evaluerer Naturfagsmaraton.
Oplev stemningen
Hvad er Naturfagsmaraton egentlig?
Se med her, og oplev selv stemningen, når op mod 600 elever møder hinanden til konkurrencedag i Naturfagsmaraton i den lokale idrætshal.
Kursus
Er du nysgerrig på Naturfagsmaraton, eller skal du deltage med din klasse, så deltag i vores gratis lærerkursus. Kurset afholdes både fysisk forskellige steder i landet og online. Vælg det kursus, som passer bedst til dig.
Du kan være med i Naturfagsmaraton ved at tilmelde din klasse.
Naturfagsmaraton er for 5. og 6. klasse.
Vær opmærksom på, at Naturfagsmaraton kun tilbydes i de kommuner, som har en samarbejdsaftale med Naturvidenskabernes Hus.
Tilbyder kommunen ikke Naturfagsmaraton, er du velkommen til at kontakte os for andre muligheder for at deltage.
Måske. Over halvdelen af alle kommuner tilbyder Naturfagsmaraton til deres skoler.
Når du tilmelder din klasse, får du besked, hvis Naturfagsmaraton ikke er en mulighed for din skole. Kontakt os gerne, så vi kan undersøge andre muligheder for at deltage.
Du skal ikke oprette en bruger for at være med i Naturfagsmaraton. Men du skal logge ind og tilmelde din klasse.
Når du logger ind første gang med UniLogin eller MitID, har vi allerede nogle oplysninger om dig.
Derudover udfylder du selv din profil med andre relevante oplysninger, f.eks. kontaktoplysninger.
Når du har tilmeldt din klasse Naturfagsmaraton, skal du logge ind for at få adgang til hele forløbet.
Som lærer logger du ind med Unilogin eller MitID.
Elever logger ind samme sted med deres Unilogin.
Privat- og friskoler kan i nogle kommuner deltage i Naturfagsmaraton mod en egenbetaling.
Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvad mulighederne er for jeres skole.